Bankkonto

Der er rigtig mange ting i Spanien som kræver en bankkonto, da de fleste ting bliver trukket direkte fra ens konto, fx. Internet, bilforsikring osv.

For at få oprettet en konto, skal man i de allerfleste banker, som minimum have et NIE nummer som man skal medbringe en kopi af, samt ens pas.

I Spanien er Visa Elektron meget udbredt, og kan også være en god løsning at benytte i Spanien. Der er dog visse begrænsninger på et Visa elektron, så for nogle kan det være en fordel at have både dette og et almindeligt Visa kort eller Mastercard.

Hvis man har debitkort; visa electron, er det de fleste steder i Spanien gratis at benytte og du kan også i din egen bank og visse automater gratis hæve penge. Vær opmærksom på, at det kan være meget dyrt at hæve penge i en ”fremmed” hæveautomat – helt op til 10 euro i gebyr, for at hæve et par hundrede euro.
Det kan være et god ide, at bibeholde sin bankkonto i sit hjemland, også selv om man er flyttet permanent til Spanien, da man måske for eksempel får brug for, at kunne foretage et større køb på et kreditkort, fx en rejse eller lignende, og dette kan være et problem med et spansk kort på grund af beløbsgrænsen – også selv om der er penge på kontoen.

Et andet godt råd i forbindelse med valg af kreditkort, er at man undersøger hvilke forsikringer der er forbundet med kortet. Fx har et Mastercard typisk en rigtig god rejseforsikring som gælder over hele verden, og så kan man undgå at tegne dyre rejseforsikringer hvis man rejser på ferie eller andet.
Med hensyn til bankvalg er det svært at generalisere og sige at den ene kæde er bedre end den anden, for det afhænger i høj grad af personerne i den enkelte afdeling. Det der er vigtigt, er selvfølgelig at sammenligne priserne på de forskellige ydelser som man ved at man vil få brug for.  Har man fx en virksomhed, og ved at man vil få brug for mange overførsler til udlandet, skal man undersøge prisen på disse, samt om der er et maksimum for hvor meget man må overføre af gangen. Nogle banker tager et gebyr på x promille af beløbet på overførelser til udlandet, og det kan blive til rigtig mange penge hvis det er større beløb man overfører. I sådanne tilfælde er det bedre at aftale et fast gebyr pr. overførsel.

Det samme gælder hvis man ofte har brug for at få vekslet valuta. Gebyrerne for dette, er generelt også en promille af beløbet, medmindre man har en anden aftale. Generelt tager banker sig betalt for alt, så det er værd at undersøge de forskellige gebyrer i flere forskellige banker, inden man træffer sin beslutning.
Krav til at åbne en konto:

  • Ansøgere skal være 18 år eller derover
  • Billed ID (pas eller nationalt identitetskort fra oprindelseslandet for hver af ansøgerne)
  • Bevis for besættelse eller status (ansættelseskontrakt / lønseddel, brev fra revisor / advokat, pension eller førtidspension, SU osv.). Dette er et ekstra krav, som Bank of Spain indførte i 2007 som et middel til bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
  • Beboere skal også fremstille deres NIE nummer (nummero de identificación de extranjeros)
  • Bekræftelse af adresse (brugsregning, kørekort eller skattebevis eller lign.; bevis på adresse skal være udstedt inden for de sidste 3 måneder)
0034 965 077 777
0045 48 44 67 77
0044 843 005 1201